Is på rude
Kalender Kontakt læreren Links

Velkommen til 01037
Kursusinformation
Noter
Ugesedler
Maple-løsninger til øvelserne
Løsninger til hjemmeopgaverne
Maplebog
Om hjemmesiden

Generel kursusinformation

Signaler og Lineære Systemer er et obligatorisk kursus i matematik for studerende i Design og Innovation. Kurset er et halvårskursus på i alt 5 ECTS points, og det dækker en række fundamentale begreber i lineære og ikke-lineære systemer.

Skema

Kurset er placeret i skemamodul 2A, dvs. mandage 13.00 - 17.00.

En kursuseftermiddag består af

  • en forelæsning fra 13.00 til 14.45 (auditorium 71, bygning 421)
  • en fællestime fra 15.00 til 17.00 (i lokale 025 i bygning 414)

Undervisning

Ved forelæsningerne bliver vigtige og centrale emner trukket frem og sat i perspektiv for kurset som helhed.

Vær dog opmærksom på, at hvad der har været gennemgået ved forelæsningerne ikke definerer pensum i kurset. Der kan til de obligatoriske projektopgaver blive stillet spørgsmål i dele af pensum, som ikke nødvendigvis har været gennemgået ved forelæsningerne.

Den efterfølgende fællestime er en klassetime, hvor du under vejledning arbejder videre med stoffet fra dagens forelæsning.

På den udleverede ugeseddel (se senere) er der anført afsnit i bogen, du bør have set på hjemmefra, og der angives opgaver til regning dels med matematikprogrammet Maple og dels med papir og blyant.

I mange elementer af kurset vil vi benytte Maple til beregning og illustration. Det er derfor vigtigt at medbringe en bærbar computer til undervisningen, hvis man da har en. I øvrigt er der adgang til PC'er for studerende uden egen computerkraft.

Eksamen

Eksamen i kurset består af 2 individuelle projektopgaver, der afleveres i kursets løb. Projektopgaverne vægtes ligeligt og der gives en samlet individuel karakter efter 13-skalaen.

Hvert projekt skal afleveres på fastsatte tidspunkter. Projektet rettes og tilbageleveres med lærerens rettelser.

Kun opgaver som afleveres rettidigt vil blive rettet, og kun rettidigt afleverede opgaver kan indgå i den endelige helhedsvurdering.

  1. Projekt 1 udleveres mandag den 2. oktober 2006 klokken 17.00. Projektet skal tilbageleveres i udskreven form til Preben Alsholm senest torsdag den 5. september klokken 12.00.
  2. Projekt 2 udleveres mandag den 4. december 2006 klokken 17.00. Projektet skal tilbageleveres i udskreven form til Preben Alsholm senest torsdag den 7. december klokken 12.00.

Følgende af DTU tilladte hjælpemidler må benyttes ved projekterne. Skriftlige hjælpemidler: bøger, noter, og gamle projektopgaver. Tekniske hjælpemidler: computer og Maple.

Kurset ikke bestået

Hvis kurset ikke bestås, har man to muligheder:

  1. Man kan tage hele kurset om i efteråret 2007.
  2. Man kan tage en 4-timersprøve i det efterfølgende semester foråret 2007.

Undervisningsmateriale

I kurset vil blive brugt bogen Differentialligninger og uendelige rækker af Ole Christensen. Den er udgivet af Institut for Matematik, 2006 (ISBN 87-88764-75-3), og sælges af Polyteknisk Boghandel. Hertil kommer ugesedler og evt. noter på hjemmesiden.

Kursushjemmesiden

På hjemmesiden lægges alt kursusmateriale og kursusinformation. CampusNet vil kun blive brugt til udsendelse af meddelelser. Hjemmesidens adresse er www.mat.dtu.dk/education/01037/

Kursusplan, pensum


generelkursusinfo.php
Sidst ændret: 30.08.2011 kl 09:41:18
Toppen af siden Søg på webstedet Skriv til webredaktøren